Hul i hegnet

8. september – 22. september 2012
Gratis adgang
Fernisering d. 8. september kl. 18.00 – 20.00
Lab-Art, Gothersgade 156, 1123 Kbh K

Lørdag d. 8 september er der fernisering på udstillingen ”Hul i hegnet” af Mix Madsen, som inviterer gaden indenfor. En udstilling der tager sit afsæt i graffiti og gadens udtryksformer. Træd gennem hegnet og ind i natten – oplev skæve fotos fra kunstnerens kommende bog og fornøj dig i et univers, der spænder over fri fortolkning af barndommens helte og det der ulmer i samfundet.

Nattens univers
Old school street-art i et mix af brudte normer, klasseforskelle og uskyld. Han teaser beskueren med sine holdninger, der sprayes ud af dyssen på humoristisk, men dog alvorlig vis. Indbyder til at kigge under overfladen og minder os om at livet ikke bare er sort/hvidt – for virkeligheden står lige rundt om hjørnet og lurer.

Om det der rør sig i samfundet og lever i fantasien
Mix-Madsen er autodidakt kunstner, født i 1978 og opvokset i København. Han har siden 15-års alderen haft en stor passion for graffiti, gadens kunst og udtryk. Han har rejst rundt i Europa og Mellemamerika, hvor han sammen med lokale kunstnere har samarbejdet om statsstøttede
projekter. De sidste mange år har han koncentreret sig om maleriet, og benytter teknikker såsom airbrush, stencils og spraymaling, der giver street-art nye dimensioner i sin udtryksform. Inspirationen henter han fra det der rør sig i gadelivet, ulmer i samfundet og lever i fantasien. Til hverdag udsmykker han også vægge og gavle hos private og erhversinstitutioner.

From lab-art.dk and facebook.